|
Golden Days Festival 2010
3. - 26. september 2010


Historic Talks tilbyder både foredrag og temature i forbindelse med årets Golden Days Festival.
I tæt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen tilbydes særlige palæ-ture i Frederiksstaden:
De store sale på Amalienborg
Turen vil begynde i Den store Sal i Chr.VII’s Palæ og gennemgå tidens ideer og ikonografi og belyse salens enestående indretning fra starten af 1750’erne. Derefter besøges Galasalen i Chr.VIII’s Palæ indrettet 45 år senere i en tid, hvor smag og stil er blevet væsentlig anderledes.
Tidspunkt: 4., 11., 18. og 19. september kl. 16.00 – 18.00
Pris: 195,00 kr. pr. person.
Tilmelding: sl@historictalks.dk senest ugen før ønsket deltagelse
Betaling: Kontant ved fremmøde 15 min. før turens start
Det skal anføres, at den kongelige familie til enhver tid kan håndhæve brugsret til bygningerne og turen aflyses i så fald.
_____________________________________________________________
I tæt samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Bestseller A/S tilbydes særlig palæ-tur i Frederiksstaden.
Eigtveds palæer
Turen begynder i Moltkes palæ, kendt som Chr. VII’s Palæ, på Amalienborg. Palæet præsenterer et af 1700-tallets rigeste interiører hvor bygnings- og indretningshistorien gennemgås. Derefter fortsættes til fods til det nyrestaurerede Lindencrones palæ i Bredgade, hvor vi kigger på det udvendige af bygningen, og fortsætter indenfor og sammenligner med Moltkes palæ.
Ingen af palæerne er permanent åbne for publikum og turen vil være en ganske særlig lejlighed til at kigge ind bag facaden på de to kendte palæer.
Tidspunkt: 5., 12., 19. og 26. september kl. 16.00 – 18.00
Pris: 195,00 kr. pr. person
Tilmelding: sl@historictalks.dk senest ugen før ønsket deltagelse
Betaling: Kontant ved fremmøde 15 min. før turens start
Det skal anføres, at den kongelige familie til enhver tid kan håndhæve brugsret til Christian VII’s Palæ og hele turen aflyses i så fald.
______________________________________________________________
I tæt samarbejde med Den Franske Ambassade i Danmark præsenteres ture i Det Thottske Palæ, Den Franske Ambassade på Kgs. Nytorv.
Det Thottske Palæ set indefra
Bygningens begivenhedsrige historie fra det sene 1600-tal og til i dag vil blive gennemgået med fokus på arkitektur, inventar og personalhistorie. Turen vil give et indblik i tidligere tiders kulturhistorie – og samtidig give et indblik i, hvordan hverdagen foregår i dag i dette fint bevarede 1700-tals-univers.
Tidspunkt: 3. september, kl. 16:00 - 17:00
Sted: Den Franske Ambassade / Det Thottske Palæ Kongens Nytorv 4 1050 København K
Kontakt: 33 67 01 00, www.ambafrance-dk.org
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig: Den Franske Ambassade
______________________________________________________________
Gobeliner og Møbler
Da den franske stat overtog Det Thottske Palæ i 1930 udstyredes bygningen med et af de rigeste franske inventarer, Danmark kunne fremvise. Besøget vil ud fra kunsthistoriske og sociologiske tilgange fortælle om dette velbevarede inventar, der samtidig afspejler en tid, hvor Frankrig stod som Europas smagseksporterende nation nr. ét – nemlig 1700-tallet.
Tidspunkt: 3. september, kl. 17:15 - 18:15
Sted: Den Franske Ambassade / Det Thottske Palæ Kongens Nytorv 4 1050 København K
Kontakt: 33 67 01 00, www.ambafrance-dk.org
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig: Den Franske Ambassade
______________________________________________________________
1700-tallets bordkultur
Igennem hele 1700-tallet var Frankrig hele Europas modemæssige omdrejningspunkt. Spisebordets kultur og udvikling var genstand for et stigende raffinement, som enhver konge og adelsmand spejlede sig i og så op til. Denne bordkultur bed sig så hårdt fast, at vi stadig kan aflæse en væsentlig del af vores dækkede bord i 1700-tallets bordkultur. Besøget vil afdække denne kultur med eksempler i dækkede borde med Den Franske Ambassades service.
Tidspunkt: 10. september, kl. 17:15 - 18:15
Sted: Den Franske Ambassade / Det Thottske Palæ Kongens Nytorv 4 1050 København K
Kontakt: 33 67 01 00, www.ambafrance-dk.org
Pris: Gratis, men tilmelding nødvendig: Den Franske Ambassade
______________________________________________________________
I samarbejde med Konditori Antoinette tilbydes to foredragsaftner om Marie-Antoinette.
Følg i Marie-Antoinettes fodspor i Konditori Antoinette
Aftenen starter med et glas mousserende vin efterfulgt af en levende skildring af Marie-Antoinette og hendes både strålende og dramatiske liv ved 1700-tallets mest elegante og ødsle hof på Versailles. Pause med kaffe og kage i konditoriets foyer.
1. arrangement Tidspunkt: 9. september, kl. 19:30 - 21:30
Pris: 195 kr. Betaling i Konditori Antoinette senest 2/9. Begrænset antal pladser
2. arrangement Tidspunkt: 16. september, kl. 19:30 - 21:30
Pris: 195 kr. Betaling i Konditori Antoinette senest 10/9. Begrænset antal pladser
Sted: Konditori Antoinette Østergade 24 B2 1100 København K T: 33 36 17 55 www.konditori-antoinette.dk
Til toppen
|